Home - Din udvikling - Forretningsudvikling - Min baggrund - Kontakt   

 

Helte efterlyses

Tendensen i arbejdslivet er, at du skal arbejde med dig selv hele livet, hvis du ønsker at slå til og gøre en forskel. Forventningen til morgendagens ledere er støt stigende, hvilket betyder, at du skal være karakterfast, følelsesmæssigt velbegavet, motiverende og udstråle autoritet, samt besidde en veludviklet og resultatorienteret forretningssans. Det kræver et ekstremt og dybdegående kendskab til dine egne styrker og begrænsninger. Men uanset, hvor godt du mestrer dit arbejde og din stilling, så er du i bund og grund bare et menneske og ingen superhelt.

For vi er alle mennesker på godt og ondt. Og vi har stærke sider, såvel som svage sider. Det er ikke muligt at modvirke alle dine begrænsninger og ændre dig som person. Men med de rette redskaber kan du, som leder, udnytte dine ressourcer optimalt. Det er en hjælp til selvhjælp, så du kan udvikle dele af dig selv, der måske har været underprioriteret.


Slut med den urørlige galionsfigur

Engang var lederen en urørlig galionsfigur, der uden at blinke, dirigerede skuden igennem stormfulde opture og nedture uden at tage notits af recessioner, kriser, afskedigelser eller fusioner.
Men ligesom tiderne har ændret sig, har arbejdslivet også udviklet sig. Når dit job i stigende grad identificerer dig som person, kan det være svært at adskille privatlivet fra arbejdets aktuelle problemstillinger og forventningen om øget resultatforbedring. I et arbejdsliv, hvor din private person og ære er på spil, er det altafgørende, at du kan tale med nogen, der er uafhængige. Én, der har oplevet det på egen krop – og én, der kan vejlede ud fra et neutralt værdigrundlag. Det er en selvrealiserende hjælp, der kan styrke dig som person.
Jeg tilbyder dig en forretningsmæssig platform, hvor du kan formulere dine tanker og spørgsmål og få afklaring på problemstillinger inden for karriereudvikling, handlingsplaner, konflikthåndtering og samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt.

Et coachingforløb tilrettelægges individuelt, hvor jeg vægter tillidsaspektet og kemien højt. Derfor tilbyder jeg et uforpligtende møde, hvor vi åbent taler om behov og indbyrdes forventninger.

 

Kontakt: Mobil: 21 67 09 55 - Email: uj@jbpartner.dk